mandag den 15. februar 2010

Axolotl Roadkill

Den 17 årige Helene Hegemann har skabt sensation og opstandelse i Tyskland. Hendes debutroman Axolotl Roadkill blev lovprist af nogle af de mest kritiske anmeldere, da den udkom i januar. Nu er historien dog lidt en anden, da hun er blevet taget i at skrive af fra en bog skrevet af en forfatter kaldet Airen, afskrifter der både stammer fra bogen "Strobo" og forfatterens blog. Hun indrømmer selv at hun har lånt noget, men erkender ikke rent plagiat, da hun mener at forfattere og kunstnere altid har lånt fra hinanden.
Axolotl Roadkill handler om den fortabte ungdom, sex, vold og ungdomsoprør i Berlin, og skulle efter sigende være skrevet i et helt unikt sprog, især for en kun 17 årig ung pige. Det skulle være en rimelig hård omgang, og som en anmelder skriver: gemen, sørgelig, pervers, kitschet, bloddryppende.
Da jeg ikke selv har læst bogen endnu, kan jeg ikke sige hvad jeg synes om den, og om afskriften gør at bogen mister sin magi. Men jeg ved en ting: at jeg vil læse den så snart den bliver oversat.

»Så længe man er under 22, har man en følelse af, at en afgrund nærmer sig. Det har næsten hver eneste teenager, og derfor tænker alle, at de ikke bliver ældre end 19, inklusive mig. Man kan slet og ret ikke gøre sig en forestilling om, at man skal blive en del af det, som man som ung ser med skepsis på, uden selvmordstanker«.



Forresten minder alt det her lidt om Christiane F, som er en af mine yndlingsfilm. Den foregår også i Berlin og det virker som om, det er nogenlunde samme genre som Axolotl. Se den se den!

1 kommentar:

  1. Jeg læste også om hende og den omdiskuterede sag i Politiken i går. Meget interessant forfatterinde, og endnu mere vildt med de anmeldelser, bogen har fået, når man tager hendes alder i betragtning.

    SvarSlet