Det dér med tatoveringer

Jeg er godt nok opvokset på Amager, men jeg har dog aldrig ønsket mig en tribal med mit postnummer på lænden i konfirmationsgave, eller i det hele taget set mig selv som "typen der havde tatoveringer". Men, ja.. det endte det jo så med alligevel. Efter at have proklameret overfor to veninder, at jeg til hver en tid hellere ville vælge tatovøren frem for pierceren (da det var meget mere kreativt og personligt og la-di-da) fik jeg lov at æde mine ord og gå tænkeboks da de efterfølgende gav mig et gavekort til jul for snart 3 år siden.

Siden har jeg rendt rundt med min egen lille tegning tatoveret på håndleddet, og jeg har ikke fortrudt det, tværtimod har jeg besluttet at det nu er tid til den næste! Jeg har tænkt meget over, at det virkelig er en megatrend i øjeblikket, og det er helt sikkert bare en skid som er slået om et par år, men jeg er ret fascineret af dem som "tør" få tatoveret sprudlende, iøjenfaldende og lidt åndssvage motiver.

Jeg kan rigtig godt lide ideen om, at bære rundt på noget farverigt og fjollet som gør en glad, uden at indeholde den dybeste symbolik. Jeg har ikke helt besluttet mig for hvad jeg skal have lavet endnu, men har efterhånden stenet utroligt mange timer på http://fuckyeahtattoos.tumblr.com/ og fundet nogle ret sjove, fine og originale ideer til inspiration: