Paper Planes Festival 2010.

Vi har arbejdet hårdt hele sommeren og nu er det nu. I morgen. Kom!

Lyden Af Sensommer.

Jeg har opdaget et helt vidunderligt fint band, de hedder Tennis og de kommer fra det amerikanske land. Lyden er sådan lidt yndig-pige-vokal-i-skramlende-garage agtig, og jeg tror at det ville lyde sådan hvis man tog Beach House og Best Coast i hestehalen og lagde dem ned i en blender - måske med en spiseske Dum Dum Girls i også. Jeg troede egentlig ikke, at jeg var til den der girly-surfer-lyd (for den fik jeg virkelig meget af i foråret fra fyrene - især The Drums og Surfer Blood) men jeg er vidst hoppet i smoothien med begge ben (og snorkel). Lyt selv, jeg tror afgjort det bliver mit sensommer-soundtrack på ipod'en:

Tennis - Marathon:

Best Coast - Boyfriend:

Beach House - Silver Soul:

Dum Dum Girls - Bhang Bhang, I'm A Burnout:

Home Is Where The Heart Is.

Misforstå mig ikke - jeg storelsker min Nørrebro lejlighed, med New York lige midt i stuen og nips og genbrug, men nogle gange når jeg falder over rigtig fin inspiration på nettet, kunne jeg godt ønske (bare en lille bitte smule) at man kunne rive alt op og pille ned og starte helt forfra. Måske det bliver en realitet i 2011.

Video Top Tre.

Vi holder sommerferie i stor stil - Mathilde er i Grækenland, og derfor babysitter jeg vores blog imens. Samtidig arbejder jeg på min første stopmotion video for Catching Paper Planes som er stærkt efterfulgt af videomaking til den nye single fra Entakt, og lige præcis derfor vil det her indlæg være stærkt inspireret deraf! Jeg har nemlig gjort mig mange tanker om, hvad jeg synes er en sjov og fin video, og hermed bringer jeg dig - ta ta taaa - min egen personlige all time musikvideo top tre:

NUMMER 3: Depeche Mode - "Enjoy The Silence".

Først skal det lige siges, at Depeche Mode har en helt særlig plads i denne piges hjerte. Enjoy er fra 1991 (hvor jeg kun har været fem-seks år gammel), og selvom jeg ikke kan huske så meget fra dengang er videoen med Dave Gahan i kongekappe et af de tidligste minder jeg har med musikvideoer og MTV. Jeg tror, at jeg elsker den så højt fordi teksten og den der rastløse/søgende karakter giver mening for mig. Desuden forbinder jeg den med rigtig meget godt - som fx da en af mine bedste veninder og jeg mødte bandet i 2006. Den minder mig om sommernætter, rastløshed, bedste veninder, spontanitet og frihed, og den får mig til at tænke jeg på alle de gange, vi har stået på Stengade 30 og ønsket den hos DJ'en, som efter et par weekender kunne huske os og automatisk spillede den for os:

NUMMER 2: The Smashing Pumpkins - "Tonight, Tonight".

Igen - midten af 90erne - very young Sam. Jeg har sikkert været omkring de 10 eller noget, da jeg sad med åben mund foran skærmen og var umulig at komme i kontakt med. Jeg ville med ud og flyve i zeppelineren - jeg var nok ikke hoppet ud sammen med de andre - men det var også ligegyldigt, for jeg var hemmeligt forelsket i Billy Corgan med jakkesæt og hat (og jeg er ellers ikke til skaldede mænd). Jeg elsker stadig det eventyrlige og gammeldags univers som videoen er bygget op om, og jeg er vildt inspireret af blandingen af film, animation, illustration og den der "stik hovedet ind i den her papskive"-stil. Selvom jeg var lidt bange for den dengang, er jeg faktisk også gået hen og blevet glad for den sure måne som ligner en riskiks eller en deform klat modellervoks:

NUMMER 1: Kate Nash - "Foundations".

Måske havde du set den komme? Den her video lugter nemlig bare så meget af mig, og den gør lige præcis det som jeg vidst nok tror er meningen med at lave en musikvideo. Den får mig nemlig til at ønske, at jeg VAR Kate Nash - at det var mine blondesokker som fjollede rundt på gulvet, at jeg havde alle de farvekoordinerede sko, kjoler og møbler, og at det var min søde kæreste med cardigan og stort uglet hår. Der er så mange fine detaljer og tanker i videoen, som er fortolket virkelig godt i forhold til sangen, synes jeg. Og jeg tror faktisk aldrig nogensinde at jeg bliver træt af den:

Fin, finere, vimpler.

Udover isvafler, cykelture, grill, papvin, musik, dans, solbriller, venner og massevis af blomstrede kjoler, betyder min sommerferie tid til kreative ideer og projekter. Efter at have været på besøg i den fine Brinja på Islands Brygge følte jeg mig helt inspireret til at gå hjem og klippe og lime i noget - bare et eller andet. Jeg kom i tanke om, at jeg havde noget virkelig fint gavepapir liggende og besluttede mig for at fjerne mine gamle regnbuefarvede vimpler og lave nogle nye hjemmelavede (altså dem jeg har på mit soveværelse, ikke dem her på bloggen, de får lov at blive hængende!)



Fremgangsmåden er egentlig meget simpelt, man klipper bare nogle strimler papir (man kan fx også bruge almindeligt karton i forskellige farver, eller gammelt tapet), folder det dobbelt og klipper nogle trekanter alt efter hvor store man vil have selve flagene.

Lim på indersiden og fold det udenom snoren. Den jeg har brugt fandt jeg en rulle af til 20 kroner i Papirlageret ved Nørreport. Herefter er det egentlig bare klip-lim-fold med nogenlunde ens mellemrum, alt efter hvor lang man gerne vil have vimplen.

Vupti-la, fin og yndig pynt til at hænge op anywhere. De er så fine og stemningsfyldte, når jeg har mit vindue åbent blafrer de i vinden og jeg tænker på cirkus og sommer. Det tager under et kvarter at lave, og jeg har allerede fået en bestillingsliste fra flere veninder hvis hjem selvfølgelig også skal pyntes med fine vimpler. God fornøjelse :)

These are a few, of my favourite blogs ...

Det lyder måske mærkeligt når det kommer fra mig som designstuderende, men jeg er så uendeligt træt af modeblogs. Jeg håber ikke, at nogen føler sig truffet for jeg er sikker på at der er nogle som er rigtig fine og inspirerende for andre end lige mig. Det er jo heller ikke fordi at jeg skal pudse min lille-bitte glorie og påstå at jeg ikke er en sucker for kjoler, shopping og fine sko - jeg har nok bare aldrig forstået dét med at kopiere og gøre det samme, eller gå i det samme som alle de andre, og derfor styrer jeg nok meget bevidst uden om hovedstrømmen.

Med dét udsagn på banen, vil jeg benytte den meget oplagte mulighed for samtidig dele et par links med dig, og smide noget street cred til de fine og originale blogs som jeg elsker at følge med i:

Først og fremmest er der jo de obligatoriske sider som inspirerer mig i næsten alt hvad jeg laver på min laptop - fra skoleopgaver til bloggen her, sideløbende projekter og kreativt overskud: Hvis du ikke allerede kender FFFOUND, Fuck You Very Much, Booooooom, We Heart It, Learn Something Everyday og Share Some Candy er du gået glip af noget - afsted med dig!

Men når det kommer til de personlige blogs, er jeg hende som sukker over fine billedberetninger og hverdagshistorier, som drages af et godt sprog og kan glemme tid, sted og alt omkring mig når jeg læser med. Nogle gange sidder jeg faktisk og smiler eller griner lidt alene. Jeg inspireres virkelig meget af gennemgående stil og referencer til gamle dage, nogle gange kan jeg ikke tyde alt, men så siger fine fotos og tegninger mere end ord. Og så kan jeg godt lide at læse historier og hemmeligheder fra folk jeg ikke aner hvem er.

Jeg fænges af, at der er en motivation bag bloggen som skinner igennem, og jeg er vild med hvis der er noget på hjerte.

Du er en lille krokodille fyldt med hø, du er en dukke fyldt med pladevat.

Jeg missede dem på Roskilde, Mouritz/Hørslev Projektet og jeg fortryder det bittert. Vidste godt at det var fedt men troede faktisk ikke, at jeg ville blive så vild med dem. De finurlige tekster og Mads Mouritz bløde stemme går helt ind under huden! Efter mange youtube-lytninger løb jeg idag ned i Stereo Studio på Købmagergade, og købte deres første plade "Så Er Det Sagt" fra 2007. Ekspedienten fortalte at de ikke får flere eksemplarer hjem, så det blev den og ikke den seneste. Den kommer dog i indkøbskurven snart, for fine er de!! Hør selv, og sov godt!

Roskilde recap.

Kære blog. Vi er kommet hjem fra Roskilde Festival stærkt præget af utallige blå mærker, røde kinder, et par vabler, massevis af ømme led og søvnunderskud, fedtet hår, et enkelt sår under foden og en meget hæs og hostende mig. Min femte festival er overstået (skulle man sige overlevet?) og jeg står midt i den obligatoriske post-Roskilde depression hvor mit helbred er nede og skrabe nul, og jeg storsavner at være sammen med mine venner og andre festglade mennesker døgnet rundt.

Vi har været mange mennesker i vores lejr i år (som havde temaet "Birthday Everyday"), en fed og spøjs blanding af bedste veninder, og deres venner, og venners venner, et par kærester, studievenner og nogle kendinge fra sidste år som inkluderede den sejeste ginger og to fine og sjove britiske fyre. Det har været intenst, en smule uplanlagt og spontant meget af vejen - men vi har haft det vidunderligt og sjovt og jeg elsker min vennekreds for den åbenhed der er for nye ansigter som bliver slæbt med.




Vores solrige dage har været præget af sjipning, sang og klappelege (det var jo trods alt fødselsdags-camp!), og der blev nok drukket lidt for mange papvin en dag eller tre. Der er blevet opfundet nye udtryk (og lært dem til de stakkels uforstående britter) krammet pingviner og tigere, taget middagslure i græsset, råbt ad hinanden og fyrene ved tisse-hegnet. Vi har danset på skaterampen, slentret rundt i sommerkjoler med blomster i håret, mødt venner og nye søde mennesker (og fået dem til at synge Shubidua). Vi spiste lagkage, og popcorn, vi grillede og besøgte Mathildes mor i Roskilde. Vi har grint og grædt, stået i kø, igen og igen, og igen, hvad der føltes som tusinde gange. En af os fik solstik, og uventet besøg i teltet, en anden fik charmet sig til gratis mad. Jeg blev gættet til at være gymnasieelev af en pige med bøjle og blonde-undertrøje, men også "omkring de 29" af en skaldet fysioterapeut (dislike!).






For meget sol og vin gjorde nok, at jeg gik glip af rigtig mange koncerter. Allermest er jeg ked af at jeg missede Beach House, Kings of Convenience, Wild Beasts & FM Belfast, men til gengæld var jeg vild med langt om længe at få set Local Natives, Vampire Weekend og selvfølgelig Prince. Jeg opdagede også at jeg godt kan lidt Dirty Projectors, Beat Torrent, Robyn(!) og Mouritz/Hørslev Projektet. Og så var der jo skuffelserne (ahrehm, Kashmir), larmen som jeg slet ikke kunne overskue (Moderat og Japandroids) og dem hvor "jeg-var-der-og-så-alligevel-ikke" takket være for meget papvin (igen - ups), fokus på nye bekendtskaber, mit sædvanlige distræte jeg og den stakkels Josefine 17 år som en veninde og jeg brugte det meste af Muse koncerten på at trøste og følge til samaritterne.






Selvom jeg gentagne gange har brokket mig over støv, punkteret luftmadras, stjålne øl og tislugt så bliver Roskilde Festival ved med at gøre et eller andet ved mig. Jeg bliver forført og inspireret, jeg bliver overrasket og overvældet af en eller anden udefinerbar følelse af frihed - når jeg er afsted er tid et ophævet begreb for mig, der findes ingen regler og ingen forpligtelser eller voksne beslutninger som skal tages. Det er måske derfor at jeg bliver ved med at vende tilbage, selvom jeg flere gange om dagen har meldt ud at jeg er for gammel til det fis. Undskyld til alle som skulle høre på mit brok og råberi undervejs! Jeg håber at I kunne vende det til en eller anden form for underholdning på min bekostning. For ærlig talt, tror jeg faktisk ikke at jeg nogensinde bliver for gammel til at lege og grine i en uge i træk, eller til at komme så meget tættere på mine venner og få så mange nye med mig hjem.

Samlet set, har det har været ni dage med virkelig mange fine oplevelser til at pakke ned i min kuffert med sommerminder, og jeg har som sagt atter engang svært ved at omstille mig til en eller anden form for hverdag. Jeg savner allerede Roskilde Festival og glæder mig bundmeget til næste år.

Kærlig hilsen en rastløs og eftertænksom pige, som kigger ud fra sit Nørrebro-vindue og erkender at hun nok er dybt afhængig af den specielle uge én gang om året.

God Festival!

Ha' en rigtig god Roskilde Festival og pas godt på jer selv og hinanden.



(PS. Er det nogen af jer som har glemt at huske noget på Kaffesalonen?)

"Don't Panic"-Playlist.

Jeg sidder for tiden med stramme deadlines, Illustrator til sent ud på natten og virkelig mange post-it's på min væg og bord. Det som redder mig er tanken om meget snarlig sommerferie, Roskilde, og min don't-panic-playlist. Her er et uddrag:

The Tallest Man On Earth - "The Gardener"


The Shins - "New Slang"


The National - "Conversation 16"


Belle & Sebastian - "Piazza, New York Catcher"


Iron & Wine - "Such Great Heights"


God eksamen, vi ses på den anden side!