onsdag den 7. juli 2010

Roskilde recap.

Kære blog. Vi er kommet hjem fra Roskilde Festival stærkt præget af utallige blå mærker, røde kinder, et par vabler, massevis af ømme led og søvnunderskud, fedtet hår, et enkelt sår under foden og en meget hæs og hostende mig. Min femte festival er overstået (skulle man sige overlevet?) og jeg står midt i den obligatoriske post-Roskilde depression hvor mit helbred er nede og skrabe nul, og jeg storsavner at være sammen med mine venner og andre festglade mennesker døgnet rundt.

Vi har været mange mennesker i vores lejr i år (som havde temaet "Birthday Everyday"), en fed og spøjs blanding af bedste veninder, og deres venner, og venners venner, et par kærester, studievenner og nogle kendinge fra sidste år som inkluderede den sejeste ginger og to fine og sjove britiske fyre. Det har været intenst, en smule uplanlagt og spontant meget af vejen - men vi har haft det vidunderligt og sjovt og jeg elsker min vennekreds for den åbenhed der er for nye ansigter som bliver slæbt med.




Vores solrige dage har været præget af sjipning, sang og klappelege (det var jo trods alt fødselsdags-camp!), og der blev nok drukket lidt for mange papvin en dag eller tre. Der er blevet opfundet nye udtryk (og lært dem til de stakkels uforstående britter) krammet pingviner og tigere, taget middagslure i græsset, råbt ad hinanden og fyrene ved tisse-hegnet. Vi har danset på skaterampen, slentret rundt i sommerkjoler med blomster i håret, mødt venner og nye søde mennesker (og fået dem til at synge Shubidua). Vi spiste lagkage, og popcorn, vi grillede og besøgte Mathildes mor i Roskilde. Vi har grint og grædt, stået i kø, igen og igen, og igen, hvad der føltes som tusinde gange. En af os fik solstik, og uventet besøg i teltet, en anden fik charmet sig til gratis mad. Jeg blev gættet til at være gymnasieelev af en pige med bøjle og blonde-undertrøje, men også "omkring de 29" af en skaldet fysioterapeut (dislike!).






For meget sol og vin gjorde nok, at jeg gik glip af rigtig mange koncerter. Allermest er jeg ked af at jeg missede Beach House, Kings of Convenience, Wild Beasts & FM Belfast, men til gengæld var jeg vild med langt om længe at få set Local Natives, Vampire Weekend og selvfølgelig Prince. Jeg opdagede også at jeg godt kan lidt Dirty Projectors, Beat Torrent, Robyn(!) og Mouritz/Hørslev Projektet. Og så var der jo skuffelserne (ahrehm, Kashmir), larmen som jeg slet ikke kunne overskue (Moderat og Japandroids) og dem hvor "jeg-var-der-og-så-alligevel-ikke" takket være for meget papvin (igen - ups), fokus på nye bekendtskaber, mit sædvanlige distræte jeg og den stakkels Josefine 17 år som en veninde og jeg brugte det meste af Muse koncerten på at trøste og følge til samaritterne.






Selvom jeg gentagne gange har brokket mig over støv, punkteret luftmadras, stjålne øl og tislugt så bliver Roskilde Festival ved med at gøre et eller andet ved mig. Jeg bliver forført og inspireret, jeg bliver overrasket og overvældet af en eller anden udefinerbar følelse af frihed - når jeg er afsted er tid et ophævet begreb for mig, der findes ingen regler og ingen forpligtelser eller voksne beslutninger som skal tages. Det er måske derfor at jeg bliver ved med at vende tilbage, selvom jeg flere gange om dagen har meldt ud at jeg er for gammel til det fis. Undskyld til alle som skulle høre på mit brok og råberi undervejs! Jeg håber at I kunne vende det til en eller anden form for underholdning på min bekostning. For ærlig talt, tror jeg faktisk ikke at jeg nogensinde bliver for gammel til at lege og grine i en uge i træk, eller til at komme så meget tættere på mine venner og få så mange nye med mig hjem.

Samlet set, har det har været ni dage med virkelig mange fine oplevelser til at pakke ned i min kuffert med sommerminder, og jeg har som sagt atter engang svært ved at omstille mig til en eller anden form for hverdag. Jeg savner allerede Roskilde Festival og glæder mig bundmeget til næste år.

Kærlig hilsen en rastløs og eftertænksom pige, som kigger ud fra sit Nørrebro-vindue og erkender at hun nok er dybt afhængig af den specielle uge én gang om året.

5 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Øj, vil også gerne tilbage efter den beskrivelse. Tror vi alle sammen har "The Roskilde Blues", hvor man savner alt og alting, uanset hvad man har nu.

    Mht. koncerterne kan jeg vouche for både Kings of Convenience (mega nice, hyggeligt og lækkert) og FM Belfast (fest helt ude i tovene). Til gengæld er jeg evigt misundelig på at du så Beat Torrent som jeg havde glædet mig til men måtte bukkke under for kulden og trætheden.

    Men der er jo altid næste år ;)

    SvarSlet
  3. Bortset fra den fuldstændigt forkerte kommentar om Moderat er jeg ganske enig. Man vender frygtløst tilbage til urinstøvet og tømmermændene år efter år, men alligevel tror jeg på et eller andet tidspunkt vil mageligheden indefinde sig. Næste år ligger jeg nok ikke i telt i 8 dage - det bliver altså lige rigeligt at vågne op i en 70 grader varm polyesterovn dag efter dag.

    Ærgerligt vi i øvrigt aldrig fik skålet i en flot omgang af den røde drue. Det må vi få byttet ud med en Louise på Drone i stedet for så.

    SvarSlet
  4. Jeg vil nu nok også været blevet meget overrasket, hvis du havde skrevet, at nu gad du ikke mere, og nu skulle du aldrig på Roskilde igen. ;)

    Hvad er der ellers at sige? Fedt blogindlæg, som man kun kan blive i godt humør af. Simpelthen. :)

    SvarSlet