søndag den 7. marts 2010

Én på opleveren.

Min sidste uge/10 dages tid har været vanvittigt proppet med oplevelser, nogen gange kommer dén slags i stimer og derfor er bloggen nok også blevet forsømt lidt. Jeg har lavet så mange sjove og mærkelige ting, at jeg synes det fortjener sit eget dear diary-indlæg med billeder fra (næsten) det hele. Det startede hårdt ud med en spontant svup-tur til Horsens med min veninde Grace, som havde vundet billetter til Depeche Mode. Det inkluderede madpakker, virkelig meget kortlæsning og faren vild, ømme fødder, jyske charmeurs og en meget lang tur hjem i nattog. Derudover var vi til en fantastisk Temper Trap koncert på Vega fra første række, med setlist, efterfølgende band-hyggesnak ved cykelstativet og signering, de er virkelig søde og fine og jeg glæder mig til at se dem igen på Roskilde!

Sidste weekend bød på dårligt pandehår, spontan bytur på Isola som endte med mange venner, shots, dans og sjov til den lyse morgen. Bolden blev grebet godt dagen efter, af fastelavnsfest på Mathildes kollegie hvor det bedste udklædning ubetinget gik til pigen med My Little Pony-kostumet. De fleste billeder fra aftenen er rystede, skæve og slørede hvilket nok opsummerer meget godt. Privatfest og gin gør ting ved folk!

Derudover har jeg været publikum til Dagens Mand som min bror skal være med i, fået ny roomie, set Avatar 3D (langt om længe!), været en smutter til Malmö, ageret fredagsbar-partner-in-crime på skolen og - da da daaa, endelig fået lavet min længe ventede tatovering nummer to! Men, den får sit helt eget indlæg når den er fin og helet - grin lidt af de her billeder indtil da:






4 kommentarer:

  1. Jeg er vild med den chokolade! Da du twittede den glemte jeg helt at spørge hvor den er fra. Hvor er den fra?

    SvarSlet
  2. Jeg syntes også den var rigtig fin, købte flere sjove ting fra butikken! Den lå i Malmø og hed Lagerhaus: http://www.lagerhaus.se/

    SvarSlet
  3. I love Lagerhaus. Især deres viskestykker med cupcakes.

    SvarSlet
  4. Haha! Den er ret god det der my little pony kostume - det er bestemt værd at huske til næste udklædningsfest!

    SvarSlet